Medlemsaften: Hvorfor gør hunden?

MEDLEMSAFTEN med Louise Roer om emnet.
TORSDAG DEN 26. SEPTEMBER KLOKKEN 19.00 til ca. 21.00
”Rødovergård” Kirkesvinget 1, Rødovre

Pris 50 kr. inklusive kaffe og kage. Begrænsede pladser



Hvorfor gør hunden?

Gø-adfærd er en normal adfærd hos hunden og en naturlig måde for hunden at udtrykke sig på.
For nogle hunde er det et medfødt arbejdsredskab, for andre hunde afspejler det de indre tilstande hos hunden.

Gø-adfærd kan være et stort problem for hundeejer, når det forstyrrer omgivelserne og der kommer klager, når det forstyrrer de andre hunde og ejere på træningspladsen, eller når man som ejer selv bliver frustreret når det optræder. Men for at kunne ændre på gø-adfærden hos vores hunde, er det vigtigt at se det fra hundens side og forsøge at finde årsagerne til, hvorfor hunden gør.

På foredraget vil Louise Roer komme ind på:

-          Generelt om gø-adfærd

-          Årsager til gø-adfærd

-          Overordnede løsningsstrategier til at arbejde med gø-adfærd

Louise Roer er professionel hundetræner og uddannet adfærdsrådgiver. Til dagligt lever hun sammen med tre islandske fårehunde, en race som er kendt for at bruge deres stemmer.