Nyheder fra kredsen


Medlemsaften Rødovregaard: Ligsøg på land og i vand

Foredrag på Rødovregård d. 28-10-2025 kl. 19.00-21.15

Ligsøg på land og i vand
v/ Rikke Camilla Johannessen

Hvordan finder man et lig under vand? Eller gemt i skovbunden? Svaret ligger i næsen på en højt specialiseret hund.

Mit navn er Rikke Johannessen, og jeg arbejder med træning af specialsøgehunde – med særligt fokus på cadaversøg, altså søg efter afdøde personer, både på land og i vand. Jeg er uddannet gennem SWDI v. Jens Frank, hvor jeg har opnået solid teoretisk og praktisk erfaring med denne unikke disciplin.

I dette foredrag tager jeg jer med ind i en verden, hvor hundens næse er det vigtigste redskab – og hvor samarbejdet mellem fører og hund kan gøre en afgørende forskel i eftersøgninger. Vi dykker ned i, hvordan en specialsøgehund uddannes, hvilke teknikker der bruges til ligsøg, og hvordan søg i vand adskiller sig fra søg på land.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og deltage i faglig dialog.

Glæd jer til et par lidt anderledes timer – jeg glæder mig til at møde jer!

Kredsen byder på kaffe/te og kage

Deltagerpris 50,- kr.

Tilmelding via Hundeweb 

https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/arrangement/arrangement.html?arrangementId=11925&AAR=NESTE12&type=19&KLID=001001