Nyheder fra kredsen
Så er tilmeldingen åben til årets BAKKESKUE
31 år på Bakken KR. HIMMELFARTSDAG den 30. maj 2019
Det er nu 31. gang at kreds 1 kan indbyde til vores
traditionelle skue på Dyrehavsbakken i Klampenborg. Skuet er som altid Kristi
Himmelfartsdag, som i år er den 30. maj.
Benyt lejligheden til at få en bedømmelse af din
hund, og lidt praksis i “handling”, før du eventuelt tilmelder dig en rigtig
DKK-udstilling.
Der er S-tog næsten til døren, parkeringsforholdene
er ideelle, og alle muligheder står åbne for en herlig dag for hele familien i
selskab med hundevenner.
Alle DKK-stambogsførte hunde fra tre måneder og
opefter, der er vaccineret i henhold til DKK’s udstillingsregler, kan deltage i
skuet. Hundene tilmeldes i de klasser, som gælder pr. 2019.
Hunde der er champions bliver bedømt for sig selv.
Dvs. de ikke kan blive Årets Bakkevinder, men Årets Bakkechampion.
Regler på Bakken:
Ikke tilmeldte hunde er
velkomne til komme med på Bakken, men som tilskuere. Til gengæld er det en
absolut betingelse, at alle hunde er i snor hele tiden. Man må heller
ikke køre sin bil i på Bakkens område. Hvis man overtræder disse regler, stopper Skovstyrelsen for fortsat tilladelse
til at holde skue dette dejlige sted.
Program:
Dagen starter kl. 9.00 med ringtræning. Ringtræningen er for dem, der ikke har prøvet
at udstille før eller som har fået en ny hund, der skal udstilles for første
gang.
Bedømmelserne starter ca. kl. 09.30. Når bedømmelserne
er færdige kl. ca. kl. 13.30, er der
Barn og hund-konkurrence (i store ring ved Skovly) tilmelding på dagen inden kl. 12 i Kreds 1 telt. Gebyret er 30 kr., og
hunden skal i forvejen være tilmeldt skuet.
Dagen slutter med udvælgelse af skuets bedste baby/hvalp, Årets
Bakkechampion, Bedst i Gruppen og Årets Bakkevinder.
Alle hunde får en skriftlig bedømmelse, så ejeren kan får et godt indtryk
af hvad det er, en udstillingsdommer lægger vægt på ved bedømmelsen. Dommerne
og ringpersonalet har mange års erfaring i at hjælpe udstillerne med forståelsen
af bedømmelsen.
Underholdning:
Mens udstillerne venter på at komme i Store Ring
til dagens afgørende konkurrencer har vi Bakkens Dog Dancers Cup kl.
12.00 ved den store scene. Her kæmper de allerbedste Dog Dancers om
Bakkemesterskabstitlen. Har du endnu ikke set Dog Dancing, er her en unik
mulighed for at se, hvor mange forskellige dansetricks, du kan lære din hund.
Tilmelding:
Vil du være med på dette helt specielle
skue, kan du tilmelde dig via www.hundeweb.dk Anmeldelsesfristen udløber tirsdag den 30
april - denne dato skal overholdes. Gebyret på 225,- kr. pr. hund
Ca. en uge før sender vi (pr mail) nærmere oplysninger ud om mødetid, startnummer,
m.v.
Dommerne er: Morten Matthes,
Jørgen Hansen, Jeanette Balkan, Brigitte Thilemann, og Birgitte Schjøth (racerne bliver
fordelt til dommerne efter anmeldelsesfristen)
OBS: Meld til i god tid! Pladsen på
Bakken er begrænset, og hvis deltagerantallet bliver større end tidligere år,
kan det ikke udelukkes, at vi bliver nødt til at skuffe de sidst tilmeldte.
Vil du vide mere om årets festligste skue, kan du
ringe til Lone Fritzbøger, tlf. 32 59 17 70 /mobil 28 76 17 70, eller sende en mail til fritzboeger@mail.tele.dk